Hovedpersonen i Emeritus er en pensioneret professor som sjældent forlader trygheden i sin lænestol. Herfra skælder han ud på verden
som ikke opfører sig som den skal, og på en ikke navngiven person udenfor billedrammen: Om det er hans kone eller hjemmehjælpen han
henvender sig til, eller om den lettere senile mand blot taler med sig selv er op til læseren at bedømme.